Insights / Social ads

7 tips til, hvordan du arbejder dig uden om iOS 14

Apples iOS 14 opdatering gør det sværere at tracke på din Facebook-annoncering. Dette blogindlæg gør dig klogere på opdateringen, og hvordan du bedst kan arbejde med den.

tips til at arbejde uden om ios 14 blogindlæg

 Vi kan ikke længere undgå den, den frygtede iOS 14-opdatering. For Apple-brugere verden over betyder det langt mere privatliv og magt over egne data, mens det for marketingfolk kun giver grå hår i en alt for tidlig alder. Opdateringen medfører store konsekvenser for alle der prøver at markedsføre sig, og i særdeles-hed for dem der markedsfører sig på Facebook. Det kan være at du tænker, at den iOS 14-opdatering, den har du allerede fuldkommen styr på.

Og så alligevel…

Det er en opdatering, der ændrer på hele din sædvanlige arbejdsgang, og det er først nu, du be-gynder at mærke konsekvenserne af den. Der må være flere tiltag du kan foretage, som du endnu ikke er kender ikke?

Jo. Og blogindlægget her, gør dig klogere på dem.

Indholdsfortegnelse


Hvad indebærer iOS 14?

App Tracking Transparency Framework, som iOS 14 også kaldes mere officielt, går kort sagt ind og beskytter brugernes data i langt højere grad end tidligere set. Apple begrænser simpelthen dataindsamlingen, så brugerne nu kan vælge personspecifik tracking fra. Hvilket jo fra brugernes synspunkt jo kun kan virke som en fordel. For virksomheder, og marketingfolk i særdeleshed, er snakken dog lidt en anden.

iOS 14 gør arbejdet noget mere besværligt. Hvis du vil tracke noget i en app, jamen så vil du nu skulle specificere langt mere detaljeret, hvad den tracking præcis skal bruges til. Den helt store forskel er, at brugerne i dag skal give tilladelse til at diverse apps må spore dem på tværs af apps og websites, som ejes af andre virksomheder.

Tidligere var det omvendt, og tracking var en selvfølge. Brugeren skulle aktivt gå ind og fravælge det. Når en bruger vælger at opdatere til iOS 14, vil de blive mødt af en pop-up, når de åbner en app første gang efter opdateringen. Her vil de blive spurgt om de vil tillade appen at spore dem på tværs af andre apps og websteder. Til det spørgsmål vil der være to svarmuligheder: ”Bed app om ikke at spore” og ”Tillad”.

9 ud af 10 danske familier ejer en smartphone, hvor der i 60% af tilfældene er tale om en iPhone. Man må erkende at vi i Danmark, bare elsker æbler. På verdensplan har 87% allerede takket nej til tracking. Så kan du selv begynde at regne ud, hvor stor en andel af din målgruppe det vil få betydning for herhjemme.


Hvad er konsekvenserne ved iOS 14?

Det der reelt sker, når Apple-brugere vælger at sige nej til tracking i forbindelse med iOS 14 er, at du mister den gennemsigtighed du tidligere har været vant til, og ja… afhængig af. Du får ikke længere den samme mængde data ind, og den data du endelig får ind, vil være af dårligere kvalitet. Det betyder ikke at det arbejde du udfører, pludselig er blevet dårligere. Det betyder egentlig bare, at indsigten ikke længere er den samme. Du mister kort og godt adgangen til at finde ud af hvad der sker og hvorfor det sker. Dine tal vil, pga. iOS 14, ikke længere være lige så retvisende, af den simple årsag, at du ikke længere har den samme mængde data at hægte dine resultater op på. Og det gør jo rapporteringen noget mere kompliceret.

Helt nøjagtig vil iOS 14 betyde at:

  • Dine konverteringsdata ikke længere er i realtid. De vil nu være forsinket med 1-3 dage.
  • Du ikke længere vil kunne tilskrive dine konverteringsdata til en specifik visning, annonce eller klik.
  • Du ikke længere får samme mængde data at arbejde ud fra, fordi brugerne aktivt skal give deres samtykke.
  • Din retargeting bliver mindre og mindre jo flere der takker nej til tracking.
  • Du vil få langt mindre effektive lookalike-målgrupper.

Hvad iOS 14 betyder for dig som Facebook-annoncør

Vi har fået konstateret at datagrundlaget bliver forringet i takt med at flere får installeret iOS 14, og at det dermed betyder en ringere rapportering. Men iOS 14 betyder også at du vil få sværere ved at tilskrive værdien til de rette steder. Det dårligere datagrundlag i forbindelse med Facebook-annoncering betyder, at du skal have nye arbejdsgange når det kommer til igangsættelse af Facebookkampagner og optimeringen af de kampagner der allerede er i gang. Simpelthen fordi Facebooks algoritmer ikke længere får den nødvendige mængde data ind.

Det betyder altså at du nu vil opleve:

  • Dårligere tilskrivningsdata
  • Væsentlige mindre retargeting-målgrupper
  • At dine lookalike-målgrupper vil være mindre effektive

Og bare de ændringer, er jo nok til at slå en vant marketingmedarbejder i gulvet. Men det er ikke engang de eneste konsekvenser vi ser i forbindelse med iOS 14. Du skal også til at prioritere hvilken type data du gerne vil indsamle. Apple begrænser nemlig hvor meget konverteringsdata du kan indsamle – og den begrænsning er ikke helt så lille endda.

Sig hej til din nye virkelighed

iOS 14 betyder også at du nu begrænses i antallet af events du kan få lov at tracke med Facebook-Pixelen – Du ved, den fikse lille kodestump, der i lang tid har hjulpet alle digitale marketingfolk med at se, hvornår et køb er blevet foretaget, hvornår en vigtig formular er blevet udfyldt og meget meget mere.

Har en bruger valgt at takke nej til tracking på tværs af apps og websites, betyder det, at du nu kun kan indsamle data fra et enkelt Facebook-event. Har en bruger valgt at takke ja til tracking, kan du indsamle data fra hele 8 forskellige Facebook events.

Altså… Har brugeren takket nej til tracking i forbindelse med iOS 14 opdateringen, vil det betyde at Apples begrænsning træder i kraft.

Det betyder at du hårdhjertet skal prioritere hvilke konverteringshændelser du vil tracke. Du får nemlig kun lov til at tracke et enkelt event. Så ja, i det her tilfælde, må du være lidt ubarmhjertig.

Hvad sker der, hvis jeg ikke gør noget?

Vælger du at ignorere det her faktum, vil du opleve at Facebook selv går ind og vurderer hvilket event den finder mest værdig. Det er kun en fordel at du selv går ind og træffer den svære beslutning. Du vil nemlig ikke modtage data fra nogen andre events. Har brugeren takket ja til tracking, får du mulighed for at tracke op til 8 forskellige events.

Og ja bevares, det er da bedre end kun at kunne tracke data fra et event, men når man har været vant til at have fri adgang til en uanet mængde af data, kan den her besked også få en til at hænge lidt med mulen. For iOS 14 betyder ikke bare at du ”kun” kan få lov at tracke data fra 8 forskellige events, men også at resten af dine events bliver inaktive. Så det kan egentlig kun anbefales at du ligesom ved det enkelte event, går ind og prioriterer hvilke events der er de bedste at spore. Den prioritering du vælger, er det der kommer til at have betydning for hvor meget data du får ind.

Så vælg med omhu.

Retargeting er ikke længere lige så effektivt

Som om det ikke var nok, betyder iOS 14 også at din retargeting på Facebook også bliver mindre effektiv. Har du ikke den samme mængde data som tidligere, jamen så har Facebooks algoritmer heller ikke noget at arbejde med.

Så… Når du vælger hvilke konverteringshændelser du vil tracke, så hav lige den her information i baghovedet. Jo flere data du har at gøre godt med, jo bedre kan du køre en effektiv retargeting. I forlængelse af det, betyder det også at dine lookalike-målgrupper vil være langt mindre effektive, hvilket jo egentlig giver god nok mening. Basisgrundlaget er forringet, og så vil kopisegmenterne selvfølgelig også være det.

Sig farvel til rapportering i realtid

iOS 14 betyder at tilskrivningsperioden er gået fra 28 dage for kliktilskrivning til 7 dage, mens visningtilskrivningen er gået fra at være på 1 dag til delvis 1 dags-tilskrivning. At den bliver delvis, betyder at det ikke er det hele du vil kunne måle på samt at Facebook nu går ind og gætter på hvor mange konverteringer du får. Og det tal, vil jo aldrig være reelt nok, idet det bare er et gæt.

Ved du, hvordan du skal
håndtere iOS 14?

Få adgang til videoserien, der hjælper dig på vej

 Hvordan ser fremtiden for Facebook-annoncering ud?

De kedelige nyheder er, at der ikke findes nogen hurtige løsninger eller en smart smutvej uden om iOS 14. Du er stået op til en ny virkelighed, og kan kun se dånende tilbage på de forgangne år, og tænke over hvor nemt og dejligt du havde det.

Men… Vi må lade fortid være fortid, og se fremad i stedet. iOS 14 vil kræve nye arbejdsgange i din virksomhed. Og netop de nye arbejdsgange, har vi et par tips til.


7 tips til at arbejde aktivt med iOS 14

Selvom iOS 14 uagtet vil have mærkbare konsekvenser for din Facebook-annoncering, så skal du alligevel ikke give helt op på forhånd. Selvom vores tips ikke løser problemet, kan det hjælpe dig et stykke af vejen.

Fasthold dine kunder på Facebook

Har du produkter eller services hvor købsrejsen er lidt længere, kan det give mening for dig at gøre brug af Facebooks ”Instant Experience” eller ”lynoplevelser”, som det også kaldes, som kundens første touchpoint.

Først og fremmest gør du afstanden mellem dit budskab og kunden mindre. Derudover mister du ikke dine data, som det ellers er det iOS 14, er skyld i.

Facebooks lynoplevelser fungerer kun på mobiltelefonen, men med tanke på at 88% af brugerne tilgår platformen via mobile enheder, så kan det sagtens betale sig at bruge tid og kræfter på at oprette gode lynoplevelser for dine kunder. Lynoplevelsen er designet til at fange brugerens opmærksomhed og indlæses øjeblikkeligt. Det smarte ved lynoplevelse er, at du aldrig reelt set forlader Facebook. Du har derfor mulighed for at vise dine potentielle kunder spændende videoer, billeder, karruselannoncer mm., og samtidig have mulighed for at tracke data. Det er den perfekte måde at få din målgruppe til at engagere sig med dit brand.

De bedste tip til at få succes med lynoplevelser er:

  • Lav annoncer i Nyheder der opfordrer til konvertering
  • Styrk kundens hensigt med en lynoplevelse på Facebook. (Trykker nogen på dn annonce, lander vedkommende på en lynoplevelse, som har til formål at øge interaktionen og styrke interessen)
  • Høst gevinsten på dit website eller i din app. (Interaktion med din lynoplevelse vil sende kunden videre til dit website eller app. På den måde hjælper lynoplevelsen dig med at omdanne deres hensigt til værdifulde handlinger)

Afprøv andre retargeting-målgrupper

Selvom en stor del af din målgruppe skulle have takket nej til tracking, kan du ved kreativ tænkning, når du laver retargeting-målgrupper, ramme andre interessante brugere. En stor del af din målgruppe interagerer allerede med dit indhold på Facebook på forskellige måder, uden at gøre mere aktivt ved det. Dem skal du have fat i.

Nye retargeting-målgrupper du kan afprøve er:

  • Brugere der har haft åbnet en eller flere af dine lynoplevelser
  • Dem der har set X antal procent af en af dine video på Facebook
  • Brugere der har udfyldt en af dine formularer
  • Brugere der har vist engagement på Instagram og Facebook (f.eks. gennem likes, kommentarer eller andet.)
  • Dedikerede iOS Retargeting-grupper

Hav en holistisk tilgang til dit setup

Som nævnt så mange gange, gør iOS 14 trackingen af dine Facebook-annoncer sværere, hvis ikke næsten umulig. Uanset hvor mange tips og tricks du læser dig frem til, vil opdateringen have konsekvenser for din gennemsigtighed. Det kan derfor være en ide at kigge på dine sandhedsdata i stedet for.

”Og hvad er så sandhedsdata?”

Det er når du begynder at sammenligne din omsætning og dine omkostninger på Facebook, med det du ser i din backend. Altså når du beregner hvor mange salg du cirka ikke tracker.

Lad mig komme med et eksempel. Du har 931 trackede køb den seneste måned via Facebook, mens din Backend viser 1.071 køb. Din pixel viser altså 15,04% færre køb gennem Facebook end det er tilfældet i din Backend. Du bruger omkring samme annonceomkostninger som før iOS 14, og din ROAS er nu på 17,48 på Facebook, hvor den tidligere ville have været højere ved samme antal køb. Med den procentudregning burde dit resultat faktisk i gennemsnit skulle ganges med 1,154 for at få et mere korrekt resultat. Et mere reelt bud på din ROAS, burde derfor være (17,48 x 1,154) = 20,17.

Selvfølgelig kan du aldrig vide dig helt sikker på din udregning, da du jo reelt set ikke har præcise tal at gå ud fra, men det skulle da være mærkeligt, hvis du over natten, pludselig skulle være blevet dårligere til at trække kunder ind gennem Facebook.

Opsæt Server Side Tracking

Server Side Tracking løser ikke dit iOS 14-problem, men det giver dig mulighed for at tracke de brugere, som eksempelvis har Ad Blockers installeret. Server Side Tracking adskiller sig fra almindelig tracking ved at indsamle data på serverniveau fremfor på browserniveau. Gør du brug af enten Shopify eller Woocommerce, kan du installere Server Side Tracking som et plug-and-play, men ellers er der tale om en lidt mere teknisk udfordrende disciplin. Uanset hvad, så kan det være en go investering.

Har du brug for hjælp, så vær ikke bange for at hive fat i os.

Undgå at sidde fast i læringsfasen

Det kan gøre mere skade end gavn at pause dine kampagner for længe. Holder du eksempelvis din kampagne slukket i 7 dage, jamen så ’nulstilles’ din læringsfase, og du skal dermed starte helt forfra. Det er derfor vigtigt at du holder gang i dine kampagner, så du samtidig kan indsamle så meget data som muligt. Du anvender måske typisk livstidsbudget i forbindelse med oprettelse af en kampagne. Og normalvis ville vi også anbefale at benytte den budgetform, men overvej om det måske kan betale sig at gøre brug af et dagligt budget i stedet. På den måde er du sikker på at dine kampagner ikke risikere at stoppe, og samtidig har du mulighed for at skrue ned for budgettet uden at stoppe kampagnen helt, og dermed også stoppe læringsfasen.

Derudover skal du være opmærksom på, at du også vil sidde fast i læringsfasen, hvis du laver for mange ændringer hele tiden. Det kan derfor være en god ide at samle dine eventuelle ændringer til en gang om ugen eller eventuelt sjældnere, hvis det kan lade sig gøre Så uanset om det kan virke som om, du smider penge ud ad vinduet, så hav is i maven, og lad dine kampagner få tid til at udvikle sig og indsamle data. Det betaler sig som regel i sidste ende.

Implementer et agilt teknisk setup

Idet iOS 14 mindsker hvor meget data du får ind, kan det bedre betale sig at fokusere på ”lidt, men godt”. Forstået på den måde, at du i stedet for at have fokus på at lave så mange annoncesæt som muligt, men mange forskellige typer af målgrupper, i stedet vender den om, og mindsker antallet af dine annoncesæt.

Det kan altså bedre betale sig at have færre annoncesæt med et mindre antal målgrupper, der i stedet er forøget i størrelsen. Du kan f.eks. inkludere både en snæver og bred Retargeting-målgruppe i samme annoncesæt. Her kunne der være tale om RT-målgrupper som ”alle der har set din side” og ”alle der har købt et produkt inden for 14 dage”. På den måde øger du sandsynligheden for at kunne indsamle mere brugbart data samt at komme lettere ud af læringsfasen, da Facebook hurtigere får den relevante mængde data ind.

Hav fokus på content

Content har aldrig været vigtigere. Hvor du før måske kunne slippe afsted med ikke at gøre dig så frygtelig umage, så er det absolut ikke tilfældet længere. Du skal sikre dig at din målgruppe ikke kører sig sure i dine annoncer, og det gør du bedst ved at udskifte din content ofte og ved hele tiden at teste fire forskellige kreativer af på en gang.

De kreativer du skal have fokus på er:

  • Det informative (Hvad skal din målgruppe vide om din virksomhed og dine produkter)
  • Det engagerende (Skab content der opfordrer din målgruppe til at engagere sig gennem f.eks. likes og kommentarer)
  • Det troværdige (Vi stoler på flokken. Vis derfor din målgruppe, hvad andre kunder siger om din virksomhed og dine produkter)
  • Konverteringer (Skab content der har fokus på at skabe konverteringer, hvad enten der er tale om salg, leadformularer eller andet)

Ved at køre flere kreativer på en gang, kan du nemmere sammenligne resultaterne og finde ud af hvilke du oftere skal satse på.

Og hvad så nu?

Ja nu er det bare at kaste sig ud i det.

Er du ikke helt sikker på du tør kaste dig ud i Facebook-annonceringen selv, så tøv ikke med at kontakte os.

Ellers alt held og lykke med din nye Facebook-annoncerings-strategi.

Brug for hjælp til
Facebook-annoncering?

Få vores SoMe-afdeling til at hjælpe dig.

    Klar til at opnå
    mærkbare
    resultater?

    Bliv kontaktet til en uforpligtende snak om jeres muligheder.

      Hvad vil du gerne kontaktes angående?